|
§ 1. Foreningens hjemsted:
Foreningen Unge for Ligeværd Vestjylland, en lokal forening under
Landsforeningen unge for Ligeværd, UFL Vestjylland
har hjemsted i Struer kommune.
§ 2. Foreningens formål:
UFL Vestjyllands formål er at arbejde for ligeværdige vilkår for
alle unge med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og
funktionsmæssige vanskeligheder. Derudover driver UFL Vestjylland en
klub for unge fra 18 år og opefter. Aktiviteter kan være
- at skabe et lokalt mødested for
de unge
- At skabe et socialt netværk for
de unge
- Være medvirkende til at
arrangere fritidsoplevelser og klubaktiviteter for de unge
- At arbejde for lige vilkår for
alle
- Udbrede kendskabet til Ligeværd
og det vi arbejder for
§ 3. Medlemmer:
Som medlem kan optages enhver, som kan tilslutte sig UFL
Vestjyllands formål. Som skriftligt indmelder sig og betaler
kontingent til UFL. Som medlem får man
- Stemmeret på Landsforeningen
UFLs generalforsamling
- Stemmeret på UFL Vestjyllands
generalforsamling
- Ret til at deltage i alle UFL
klubbens aktiviteter
- Mulighed for at deltage i UFL
rejser og kurser på landsplan.
- Du får UFLs blad som udkommer 6
gange om året
- Du får mulighed for at være med
i det fællesskab der er i UFL, - hvis du selv vil deltage
§ 4. Bestyrelsen:
- UFL Vestjylland ledes af en
bestyrelse på 7 medlemmer, hvis funktionsperiode er 2 år. Heraf
udpeger Ligeværd
Vestjylland 3 medlemmer, resten vælges ud af UFL Vestjyllands
medlemskreds. Valgbar er enhver, som har betalt
kontingent, samt jævnligt deltager i UFL Vestjyllands klubaftner
samt aktiviteter.
- Der vælges 2 suppleanter.
Skiftevis 3 og 4 af bestyrelsesmedlemmerne er på valg i lige og
ulige år.
Bestyrelsen tilrettelægger nærmere linier herfor. Bestyrelsen
konstituerer sig med formand, næstformand,
samt udpeger en kasserer for klubben.
- Beslutningerne træffes efter
reglerne om almindelig stemme flertal. I tilfælde af stemmelighed er
formandens
stemme afgørende.
§ 5. Generalforsamlingen:
Der afholdes generalforsamling hvert år før 1.
april. Stemmeberettiget er ethvert medlem som har betalt sit kontingent.
Der indkaldes med mindst to ugers varsel, med angivelse af dagsorden,
der mindst skal indeholde følgende punkter.
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Fremlæggelse af regnskab
- Indkomne forslag (skal være
bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen)
- Fastsættelse af næste års
kontingent
- Valg af opstillede kandidater
til bestyrelsen
- Valg af suppleanter til
bestyrelsen
- Valg af revisor samt suppleant
for denne
- Eventuelt
Generalforsamlingens beslutninger træffes efter
reglerne om almindeligt stemmeflertal. Der skal være skriftlig
afstemning,
hvis dirigenten eller et flertal ønsker dette. Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt.
§ 6. Ekstraordinær
Generalforsamling:
Såvel bestyrelsen som en tredjedel af medlemmerne
kan foranledige en ekstraordinær Generalforsamling afholdt.
Der indkaldes efter samme regler som til en ordinær generalforsamling.
§ 7. Regnskab:
Regnskabsåret følger kalenderåret.
§ 8. Vedtægtsændringer:
Beslutning om vedtægtsændringer kan vedtages på en
ordinær generalforsamling, når forslaget er opført på dagsordenen,
og ¾ af bestyrelsen i forvejen har tiltrådt det.
§ 9. Foreningens opløsning:
Beslutning om foreningens opløsning kan kun
vedtages på en ekstraordinær generalforsamling med dette ene punkt på
dagsordenen, ¾ af bestyrelsen skal forinden tiltræde dette. På
generalforsamlingen skal mindst ¾ af de tilstedeværende
stemmeberettigede medlemmer tiltræde opløsningen.
I tilfælde af opløsning, overføres foreningens
midler til Ligeværd Vestjylland under Landsforeningen Ligeværd.
|